Det er helt naturligt, at hver person, inklusive små børn, lærer ting i deres eget tempo. På trods af udviklingsmilepæle lærer nogle børn bare at tale hurtigere end deres jævnaldrende. Disse forskelle bliver mere tydelige, når et barn starter i børnehave eller skole og får mere kontakt med andre børn. Mangfoldigheden i sprogudvikling er meget almindelig. Der er ikke én enkelt ’korrekt’ måde, som et barn skal lære at tale på. Bag hvert eksisterende sprog og dialekt ligger forskellige former for kommunikation, kultur og normer. På trods af det vil nogle børn skulle overvinde barrierer relateret til selve talen, deres individuelle egenskaber eller miljømæssige faktorer.

1 Pre-school children playing outdoors and communicating in different ways.

 

Den første tanke

Når vi begynder at spekulere på, hvad der kan være barrierer i børns forskelligheder og barrierer i sprogudviklingen, går vores tanker naturligt til ting som hørenedsættelse, neurodiversitet og kognitive handicap, eller, hvilket endnu ikke er synligt på dette stadium, særlige indlæringsforstyrrelser eller handicaps. De udfordringer, de børn møder, kan kræve specialistindsats, så snart de diagnosticeres. Men der er flere, mindre tydelige ’sprogkløfter’, som er værd at give vores opmærksomhed.

 

30 millioner ords kløft teori

Denne teori var banebrydende, da den blev offentliggjort i 1990’erne af Betty Hart og Todd Risley. Nu om dage betragtes den som kontroversiel. Forskerne opdagede, at børn fra familier med lavere socioøkonomisk status havde et ordforråd på 525 ord ved 3-årsalderen, mens børn fra familier med højere socioøkonomisk status havde 1116 ord. De foreslog også årsagen til denne forskel var at: børn fra lavere sociale klasser hørte i gennemsnit 616 ord i timen, mens børn fra højere sociale klasser hørte 2153 ord i timen, hvilket resulterede i det 30-millioners ordgab. Med andre ord har børn fra rige familier et rigt ordforråd, mens børn fra fattige familier har et fattigt ordforråd. 

Siden teorien blev offentliggjort, er der lavet mange studier med forskellige metoder. Jo mere forskning der laves, jo mere bevis er der for, at hverken penge eller forældres universitetsgrader bestemmer et barns sproglige udvikling.

 

Sprog – meget mere end ord

Når man lægger alle kontroverser til side, er det ikke alt i tidlig sprogindlæring der handler om at kunne et vist antal ord. Man skal lære deres betydning, bruge dem i sætninger og udtrykke sine tanker, følelser og emotioner med dem. Samtidig skal vi huske, at sprog er meget mere end bare ord. Det er en […] semiotisk proces, der involverer lyd, berøring og gestus […] [1]. Hvert sprog og dialekt er også en meget vigtig del af kulturen – det har sin egen kulturelle baggrund, koder, mellem-linjerne-betydninger og måder at henvende sig til forskellige mennesker på. Dette fører os til at konkludere, at inden for et land eller endda et lokalsamfund kan børn udvikle deres sprogkundskaber gennem forskellige mønstre og strategier.

 

Flersprogethed

Ifølge EU-statistik taler i gennemsnit 11,5 % af EU-elever på 15 år et andet sprog derhjemme, end det de bruger i skolen […] [2]. Selvom tallene handler om teenagere, viser de, at flersprogethed findes i skoler over hele Europa. 

At komme ind i daginstitutioner eller skolemiljøet, især i alderen 3–5 år, uden nogen kendskab til sproget, der bruges der, og uden ordentlig støtte, kan være en af de største barrierer for at udvikle færdigheder både på hjemmets og skolens sprog. Når børn ikke forstår, hvad pædagogerne og lærerne siger, kan de ikke følge instruktioner og pensum. Når de ikke forstår, hvad deres kammerater siger, vil det være udfordrende for dem at opbygge sociale relationer. Studier viser, at disse børn kan støde på vanskeligheder i de senere skoleår med at opnå de samme resultater som deres jævnaldrende, der bruger det samme sprog både hjemme og i skolen. Gennem årene er der blevet udviklet flere uddannelsesstrategier for at udligne chancerne for skoleelever, der ikke har modersmål som sprog. Den mest effektive kaldes modersmålsbaseret flersproget undervisning (MTBMLE). Det centrale er at undervise børnene på deres modersmål i de første skoleår, indføre et andet sprog og derefter fortsætte med tosproget undervisning [3].

 

Vanskelige lyde

Selv det at lære sit modersmål kan være udfordrende for et barn. De kan have brug for støtte til:

  • at lære korrekt artikulation – hvordan man udtaler ord
  • at mestre flydende tale – hvor glat udtrykket er
  • stemme- og resonanskvalitet – dens styrke og volumen.

Vi anbefaler, at du kigger på ressourcer, der forklarer i detaljer, hvilke milepæle børn bør nå i deres sproglige udvikling, og hvornår de typisk opnås. [4]

 

Hvordan støtter man børn?

Det er ikke muligt bare lige at indføre tosproget undervisning eller håndtere alle, nogle gange komplekse, sprogbarrierer. Det kræver ændringer på nationalt plan. Nogle gange er vi, af forskellige grunde, slet ikke klar over børns sproglige udfordringer. Overfyldte klasser og mangel på personale gør en individuel tilgang meget svær at gennemføre. Men det betyder ikke, at vi som lærere og pædagoger skal give op. Inklusion betyder at give børn støtte både i undervisningssproget og, hvor det er muligt, i deres hjemsprog, så hvert barn kan deltage og lære.

Vi kan introducere metoder i vores læringspraksis, såsom lyd-baseret læring, visuel støtte, historiefortælling og gentagelse, der aktiverer flere sanser, så børn kan udtrykke sig selv og opbygge stærke sproglige fundamenter fra starten. I de næste moduler af dette online kursus vil vi se nærmere på, hvordan du kan bruge lyd-baseret læring i dit klasseværelse, og hvordan det støtter børns sprogudvikling.

 

Væsentlige pointer

  • Sprogudvikling varierer afhængigt af kultur og baggrund – der er ikke én rigtig måde.
  • Flersprogethed bliver en naturlig del af (børne)skolemiljøet
  • Lærere og pædagoger kan bruge multisensoriske metoder til at støtte hvert barns sprogudvikling

 

Referencer

Fodnoter

Referencer

ForrigeNæste