Sprogudvikling har sine milepæle, der angiver, hvad et barn skal kunne udtrykke og forstå i hvilken alder. For eksempel betragter en nyfødt ansigtet og græder. I en alder af tre måneder smiler de, når de bliver talt til, skelner mellem gråd og laver vokallignende lyde. Omkring 12 måneder følger en baby simple kommandoer ved hjælp af fagter, siger sine første ord og begynder at have sin egen jargon. [1]

Nogle børn vil dog opleve sprogforsinkelser forårsaget af flere forskellige faktorer. De kan have høre- eller kognitive handicap, have forskellige neurologiske udfordringer eller ikke have udviklet et taleapparat.

Hver observeret og diagnosticeret taleforsinkelse kræver en specialiseret tilgang under professionel vejledning af en talepædagog eller anden relevant professionel. Den terapeutiske tilgang bør være individuel for hvert barn.

I denne lektion vil vi dele et eksempel, der viser, hvordan musik og lyd kan bidrage til udviklingen af børn med sprogforsinkelser.

1 En lærer og en børnehaveklassedreng spiller sammen på tastaturet. Billede genereret af AI.

 

Improvisatorisk musikterapi (IMT) [2]

Lukas er en dreng på et par år fra Tjekkiet, der bor i en by med sin familie og en søskende. I en alder af 3 år og 9 måneder blev han diagnosticeret med autismespektrumforstyrrelse (ASF) efter forældres bekymring over hans unormale udvikling, især i tale. I en alder af 4 år og 5 måneder begyndte Lukas at gå i en specialbørnehave. Selvom han forstod simple instruktioner, brugte han ikke verbale udtryk. Zuzanna Vlachová, forsker-terapeuten, observerede Lukas over 20 sessioner i løbet af skoleåret med en 30-minutters indsats om ugen. Målet var at undersøge indflydelsen af en IMT-indsats hos et førskolebarn med ASF i et fast antal sessioner i et kvalitativt paradigme. [3] IMT-sessionerne bestod af brug af musikinstrumenter, såsom et keyboard, sang, imitation af lyde og instrumenter, vokale dialoger osv.

I løbet af året udvidede Lukas’ nonverbale kommunikation sig. Han begyndte at bruge nye ansigtsudtryk og eksperimentere med dem. Barnet begyndte at få mere øjenkontakt og fastholdt den i længere perioder. Med IMT’ens progression forblev drengen fokuseret i længere perioder og delte opmærksomheden med forsker-terapeuten. Samlet set viser Lukas’ nonverbale kommunikation en indsats for at skabe en relation, selvbevidsthed og bevidsthed om andre, og for at dele i alle de observerede kategorier. [4]

Dette eksempel viser tydeligt, at selvom et barn ikke mestrer sine verbale kommunikationsevner, kan det udvikle en klar nonverbal kommunikation, der understøttes af midler, der passer til dets behov, herunder musikrelaterede metoder.

 

Væsentlige pointer

  • Milepæle i sprogudviklingen hjælper med at identificere forsinkelser, der kan kræve specialiseret støtte.
  • Musik- og lydbaserede metoder, som f.eks. IMT, kan støtte børn med sprogforsinkelser.
  • Fremskridt kan betyde stærkere nonverbal kommunikation, ikke kun mestring af talte ord.

 

Referencer

  • [1] Examples provided after: https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC7236655/
  • [2] Parahraph written based on publication Vlachová, Z. (2022) “Means of Musical Dialogues and Reciprocity: Improvisational Music Therapy for Social Interaction of a Preschool Child with Autism Spectrum Disorder”, Voices: A World Forum for Music Therapy, 22(2). doi: 10.15845/voices.v22i2.3191.
  • [3] Vlachová, Z., op. cit., p. 10
  • [4] Vlachová, Z., op. cit., p. 14
ForrigeNæste