Da vi forberedte os på at lave dette kursus, delte et af teammedlemmerne en personlig historie: ‘Som barn elskede jeg historier – dem, der blev læst af mine forældre, og dem jeg lyttede til lige inden sengetid. De var på vinylplader, og hver aften kunne jeg vælge, hvilken historie jeg ville høre i dag. Den, jeg valgte oftest, var »Smølferne«.’ Midlerne har ændret sig – fra vinylplader til kassettebånd og CD’er, er vi nu nået til et punkt, hvor historier er tilgængelige på vores telefoner. Men én ting forbliver uændret. Børn elsker at lytte til historier, især dem, de allerede kender. De hører historier i daginstitutioner og i skolen, læst af pædagogen eller læreren; derhjemme, læst af deres forældre; og oftere og oftere som lydbøger. Men det betyder ikke, at de menneskelige og pædagogiske aspekter forsvinder.

 

Lydbøger som relationsskabere

Forestil dig en forælder, der tilbringer meget tid væk hjemmefra og midlertidigt er adskilt fra deres børn. En fange, for eksempel. Ved at optage en historie og dele den med deres børn kan de opretholde, eller endda styrke, båndet mellem dem. Dette initiativ, kaldet ”Storybook Dads”, blev startet i et fængsel i Storbritannien. Dets succes førte til, at programmet dækkede over 100 britiske fængsler og til, at idéen blev overført, ikke kun til andre lande, men også til den britiske hær, flåde og luftvåben. Og selvfølgelig findes der også en Storybook Mum-version. Om den gensidige (barnebarns)–(bedsteforældres) påvirkning projektet har – også på sprogforståelse – kan du læse på Story Dads Foundations hjemmeside.

 

Tværgående medier og følelser

Nu til dags optræder en karakter i forskellige medier: tegnefilm, tv-serier, videospil, lydbøger, papirbøger og så videre. Så hvis et barn elsker en grisefamilie, pony-/enhjørningseventyr eller hunde, der redder verden, kan du bygge videre på det. Brug børnenes interesser til at motivere dem til selv at læse videre. For fortællinger handler også om følelser, som kan påvirke børns empati. Du har sikkert lagt mærke til, hvor passionerede de bliver, når de snakker om historiernes karakterer. De har deres yndlingskarakterer, som de sympatiserer med eller endda kan identificere sig med. Som lærer, pædagog eller bare som forælder kan du opmuntre børn til at læse, især på dette tidlige, meget udfordrende stadie.

 

Professionelle stemmer

“At høre historier læst af professionelle oplæsere viser rytmen, tonen og udtalen i en fortælling, hvilket kan hjælpe børn med at udvikle deres egen forståelse af læsevaner”. [1] Det betyder, at ved at lytte til skuespillere og fortællere, hører børn, hvordan man kan ændre sin stemme afhængigt af situationen – hæve den, når man er vred, sænke den, når man er trist. Historiefigurer kan have forskellige accenter eller karakteristiske stemmer – hæse eller skingre. De kan stamme eller sig en sj-lignende lyd. Hver karakters kendetegn inkluderer deres ordforråd. De forskellige ord og udtryk, de bruger, bygger børns ordforråd, lærer dem at udtale ord korrekt og placerer ordene i den rette kontekst.

 

Lyde til sprogforståelse

Som børn lægger vi måske ikke mærke til det, men omkring 8–10 års alderen lærer vi en masse om lydene i det talte sprog: vi genkender lignende lyde (f.eks. ord, der begynder med lyden ‘m’); vi opdeler sætninger i ord og ord i stavelser; vi matcher de ord, der rimer. Og vi lærer alt det gennem leg: ved at synge sange, memorere simple digte, der rimer, gentage ord igen og igen, finde på vores egne ord og spørge ‘Hvad er det?’ tusindvis af gange, blot for at høre det samme svar hver gang. 

Disse simple aktiviteter bygger børns bevidsthed om lyde. Evnen til at identificere lyde vil være uvurderlig, når de skal matche dem med bogstaver, når de begynder at læse.

Vi har allerede givet dig idéer til, hvordan man kan bruge lyde i undervisningen i Lektion 1 af Modul 2: Lydbaserede læringstilgange. Her ville vi gerne dele en måde mere, du kan hjælpe børn med at mestre lydbevidsthedens kunst: et rim-bingo. Du får brug for to ting: et printet ark med billeder af forskellige objekter og en bunke kort, der repræsenterer et andet sæt objekter. Hvert af dem skal have et rim, som passer til billederne på arket. Et barn trækker et kort fra bunken og skal finde et rim, der passer.

Som barn nød du bare historier, digte og spontan leg. Nu som voksen ved du, hvor meget den “enkle” historiefortælling hjælper børn med at udvikle deres læsefærdigheder.

 

Væsentlige pointer

  • Børn engagerer sig i historier på mange forskellige måder – fra oplæsning live til lydbøger – og hver metode giver unikke fordele for sprogforståelse og udvikling.
  • Lydbøger kan styrke følelsesmæssige bånd mellem børn og fraværende omsorgspersoner, som det ses i projekter som Storybook Dads, samtidig med at de støtter sprogforståelse.
  • Professionelle oplæsere viser rytme, tone, udtale og ordforråd, hvilket hjælper børn med at udvikle en dybere forståelse af både talt og skrevet sprog.
  • Dagligt lydleg – rim, sang og stavelseslege – styrker fonologisk bevidsthed, som er vigtig, når børn begynder at matche lyde med bogstaver.

 

Referencer

Fodnoter

  • [1] E. Best, Playful storytelling. The role of interactive audio in building
  • children’s literacy skills and engagement, 2021, accessed on 11 May 2026.
  • [2] We provide you with this example after the article Phonological and Phonemic Awareness: Activities for Your Pre-K Child, n.d., accessed on 11 May 2026. On the same website, you’ll find ready-to-use, printable materials you can use in your classroom, including the rhyme bingo. Many of them are accompanied by a short video showing how the materials work in practice.

Referencer

ForrigeNæste